Ulrik

Australiensrejsen (og lidt Thailand)
2001-11-25 08:07:52 (UTC)

Hej

Ja, så er jeg tilbage igen. Ikke i Danmark selvfølgelig,
men med et dagbogsindlæg. Måske skulle jeg ikke kalde det
det. Som en opmærksom læser bemærkede, så er der ikke
særlig meget dagbog over den. Det er nok snarere en
ugejournal eller det der er værre.

Til trods for at jeg for lang tid siden skrev at folk
skulle holde op med at sende beskeder direkte til dagbogen,
og i stedet bruge min mailadresse, så er der ikke rigtig
nogen der har forstået det. Det har resulteret i at jeg
checker dagbogen lige så tit som min mailbox, så I kan godt
begynde at skrive til den igen hvis I af en eller anden
grund synes det er nemmere. Dog vil jeg advare om at der af
en eller anden grund kun kan være otte beskeder, og efter
det bliver en tilfældig besked slettet hver gang der kommer
en ny. Så deeet...

Jeg mødte nogle tjekker på mit dykkerkursus, som flere af
jer allerede ved jeg bestod med bravour (hvad det så end
betyder). I Tjekkiet har de en talemåde der lyder et eller
andet a la "Drunk as a Danish". Hm. Jeg har også mødt en
amerikaner, som havde en dansk kæreste i Sydney. Om det var
hans egen talemåde eller om den er generel for USA ved jeg
ikke, men han nævnte på et tidspunkt at "Danish girls are a
dime a dusin". Ham ku man ikke li.

Anders er kommet tilbage. Det var alt alt for hårdt at
plukke bananer, så han vendte tilbage til Cairns allerede
en uge efter, og efter kun at have arbejdet i fem dage.
Derefter tog vi ud på en luksusdykkerbåd og arbejdede for
onde chefer uden at få løn, men gratis dyk som betaling.
Det var lidt for meget arbejde og lidt for lidt sjov, så vi
var der kun i fire dage.

Ian har endelig givet lyd fra sig, så han er heldigvis ikke
død. Det er godt. Vi ringer til ham enten i dag eller i
morgen.

Så tror jeg ikke lige der var mere for nu.

Hilsen Ulrik




Ad: