Ulrik

Tju hej hvor det går - og hvor er jeg uopfindsom når det kommer til overskrifter

I morgen er det for resten lige precis en måned siden at
Anders og jeg landede i Australien, og det er sikkert også
sidste gang i et par uger vi ser hinanden, men mere om det
senere.

--

I begyndelsen var Ordet
Og ordet var Gud
Og det man siger
Er man selv

--

I begyndelsen var planen at dette dagbogsindlæg skulle begynde med
et eller andet a la:

"Jeg ved ikke helt hvad det er de putter i deres myg
hernede, men jeg synes at det er noget vi burde importere i
Danmark. Det giver ikke så store myggestik, og de klør
næsten ikke,"

Men det var så før min højre arm blev brugt som
buffetrestaurant for en myggefamilie på mindst syv
personer, hvilket bl.a. resulterede i at min pegefinger
svulmede op til dobbelt størrelse.

Alice Springs var precis lige så kedelig som forudsagt, men
vi fik da brugt dagene nogenlunde. Der var ikke så
spændende, så derfor kan jeg heller ikke nu skrive noget
spændende derom - undskyld.

Vi tog en bus til Cairns, og det tog godt og vel tre dage,
og det var bestemt heller ikke spændende. I brocuren var
det sat utrolig flot op som om det ville blive en meget
spændende tur med 5-6 interessante punkter som skulle
opleves hver dag, men tit og ofte når vi ankom til et af
disse spændende steder viste det sig at være en cafe, en
benzintank og et lokum, og så et befolkningstal på 3!

Jeg vil for resten lige nævne det, som jeg hernede har
valgt at kalde "My Present Curse - My Future Blessing". Det
har jeg valgt at kalde den fordi vi er i et engelsktalende
land, og derfor kan engelsktalende folk ikke forstå hvad
jeg siger hvis jeg siger det på dansk, medmindre
selvfølgelig at de engelsktalende folk er danskere som kan
tale engelsk eller bare fra et andet land og så både kan
tale engelsk og dansk. Til de af jer derude som ikke kan
tale engelsk, eller i hvert fald ikke læse det (Som en klog
mand (mig) engang sagde: "Alle kan læse engelsk, det er
bare ikke alle der kan forstå det". Dette er selvfølgelig
ikke rigtigt, da en person som ikke kan læse generelt vil
have utrolige vanskeligheder ved at læse engelsk i
særdeleshed) kan jeg fortælle at det betyder "Min Nutidige
Forbandelse - Min Fremtidige Velsignelse" (det lyder altså
bedre på engelsk). Det jeg snakker om er selvfølgelig mit
forholdsvis unge udseende som gør at nogen mennesker, hvis
lyset er rigtigt og mit hår forkert, gætter på at jeg er
helt nede i 17årsalderen, og det er bestemt ikke sjovt,
især når man prøver at købe noget vin og ikke har nogen
former for billedID på sig. En helt anden ting i den samme
kategori, som bare gør førnævnte endnu værre er at de
fleste backpackere i Australien er ca 23 år gamle i
gennemsnit, og de to ting blandet sammen kan godt give
nogle kontaktproblemer. Ikke at jeg ikke har snakket med
folk, det er bare ofte sådan at de folk jeg gerne vil
snakke med tror jeg er sådan en 17årig en og derfor ikke er
så interesserede - øv. Jeg er træt af at være den yngste.

Nu hvor i har været tvunget til at læse det hele igennem må
jeg vel hellere lige uddybe indledningen:
1) Anders har astma
2) Jeg vil gerne dykke
3) Man må ikke dykke med astma
4) Anders har ikke lige så mange penge med som mig
Ser man på disse fire punkter ser det lidt problematisk ud,
men vi har løst problemet ved at splitte os op for et par
uger. Jeg tager et 5-dages dykkerkursus, mens Anders tager
til Innis-et-eller-andet og tjener nogle penge ved at
plukke bananer, og når vi så mødes igen har jeg brugt en
masse penge og Anders har tjent en masse penge og så har vi
ca lige så mange penge begge to, og det er godt.