Ulrik

Australiensrejsen (og lidt Thailand)
Ad 0:
PropellerAds
2001-10-17 03:48:54 (UTC)

Som om jeg selv troede jeg ville skrive hver dag.

ÆØÅæøå At skrive dag 1 som overskrift på sidste indlæg var
nok en lille smule optimistisk, for selvfølgelig gidder jeg
ikke skrive hver dag, og det har jeg heller ikke tid til.
Og så ville det også være ret kedeligt at komme hjem og
alle vidste ned til mindste detalje hvad vi havde lavet, så
det gider jeg ikke. Nå, men hvor kom jeg fra. Nåja,
Meiken... Hun var lidt af en oplevelse i sig selv. I
lufthavnen skulle vi udfylde nogle papirer, men på hendes
stod der allerede et navn, og i stedet for bare at
sige "This one has been used" til lufthavnsmenneskerne, så
sagde hun "This one has been used by someone named Talimut"
(det var så det navn som stod i forvejen). I BK var vi
sammen med Maiken på en rundtur med privatchauffør og -
guide, og Meiken besluttede sig for at spørge om mærkelige
ting a la "Why don't asian men have beards?" og "Why do
everyone drive like maniacs?" (det gjorde de). Til sidst på
vores guidede tur, hvor vi klart og tydeligt havde gjort
opmærksom på at vi ikke havde penge så mange penge, tog
guiden os forbi først en dyr skrædder og
derefter "souvenir"butikker, som han kaldte dem. Det var
juvelerer, hvor man ikke kunne gå et skridt uden at blive
forfulgt af påtrængende salgsdamer, som mente at vi lignede
nogen som havde råd til at købe en diamanthalskæde med hjem
som gaver til vores mødre. Ud over det er BK meget varm, og
har en luftfugtighed på mindst 100%, så hvis man har planer
om at tage til Thailand kan jeg kun anbefale at man lader
være. A pro po Thailand har jeg for resten en lille gåde
(alle forældre og andre nærtagende personer bedes springe
til næste afsnit):

Q: Hvad er forskellen på en pizza og en thailandsk luder?
A: Man kan selv bestemme om man vil ha svamp på pizzaen!

Nå, det var et lille sidespring. Her i Melbourne går det
godt, mit eneste problem er at jeg ikke har noget penge.
Jeg faxede min bank i torsdags for at få dem til at
overføre penge til min nyoprettede konto i Australien, og
det ville de så gøre. Da det er rejseselskabet der har
oprettet kontoen til mig står den i Mr Jan Hansens (mig)
navn pga mit pas. Problemet er så opstået fordi jeg har
forsøgt at overføre penge fra en konto tilhørende Ulrik
Hansen (mig) i Danmark til en konto tilhørende Jan Hansen
(mig igen) i Australien, og angivet overførslen som en
transaktion mellem egne konti, og derfor er det hele blevet
blokeret. Efter en samtale med en mand i banken bude det
hele dog gå i orden igen i morgen eller overmorgen.

Vi har opdaget at vi har planlagt dårligt hjemmefra. Planen
var at vi skulle starte i Melbourne og derfra tage op langs
østkysten og slutte af i Sydney eller Brisbane, men nu har
vi opdaget at det ikke passer særlig godt med deres
årstider. Vi er i Melbourne nu, og det er koldt og til
tider regnvejr, fordi det her er forår. Om en månedstid
starter sommeren oppe nordpå, og denne kaldes The Wet
Season... øv. Det pisser ned hele sommeren deroppe, og pga
understrømme og giftige goblers parringssæsonner lukker
mange af strandende... øv. Nu har vi lavet planen helt om,
så vi tager vest- og nordpå ad Adelaide og Alice Springs,
hvorefter vi rejser ned langs østkysten før The Wet Season
begynder (forhåbentlig). Vi rejser på fredag til Adelaide
og ser en masse på vejen, så I kommer nok ikke til at høre
fra nogen af os før en gang i næste uge.

I har oplevet
Ulrik


Ad:0
Want some cocktail tips? Try some drinks recipes over here