Ellechim

Dear Diary
Ad 0:
https://monometric.io/ - Modern SaaS monitoring for your servers, cloud and services
2010-01-31 15:41:47 (UTC)

31/01/10

Humør: Træt
Sang: Die Prinzen (Alles nur Geklaut)
Remember: Stop så med at bide negle!

Kære dagbog:

Jeg hader søndage. Jeg hader dem, fordi der altid er en
mandag efterfulgt. Jeg har aldrig hørt om en søndag, uden
en efterfølgende mandag. Jeg er da glad nok for den nye
skole. Men helt ærligt, selvom lektierne er nemme, og
skoledagen virker overskuelig, så gider jeg ikke. Jeg vil
bare være færdig uddannet, på arbejdsmarkedet, i mit eget
hus og styre mit eget liv. Som jeg heller ikke har
overskud til.
Jeg er snart færdig med det billede, jeg har tegnet på
i snart flere uger omme i skolen, me så også kun i skolen.
Når jeg er færdig, må jeg huske at tage papir med, så jeg
kan tegne nogete mere. Folk er helt vilde med Elements
figurerne, selvom de intet ved om dem. Selv inden jeg får
lavet min tegneserie, er de lands omspændende.
Mit værelse roder. Ret kraftigt, endda. Mit skrivebord
er pultekammer for al det ragelse, jeg ikke orker at putte
i rigtige skuffer og skabe, men før på fredag, skal det
hele være væk. Jeg skal bage senere i dag. Og de lektier
der? Dem må jeg lave i aften, det tager to minutter, jeg
kan bare ikke komme igang.
Jeg overvejer at lave et armbånd eller halskæde til min
svigermor, af de perler jeg fik af hende. Der var nogen,
der var rigtig flotte. Måske kunne man endda blive god til
det, og tjene en skilling? Hvorfor tænker jeg altid i
kommercielle baner?
I al den tid jeg har skrevet, har jeg bidt negle. Mine
neglerødder dunker. I morgen vil jeg file dem helt ned, og
se, hvor meget de kan gro på en måned, uden jeg rører
neglene... men huden kan jeg ikke lade være at bide i.
Jeg er en meget atypisk dagbogs aspirant. Uden smilyer
eller mindste tegn på humor sætter jeg mig til at skrive
side op og side ned. Egentligt uden at vide, om der findes
danskere på denne side. Næh, jeg er nok bare lidt mærkelig.
Jeg har... en trang. Jeg har haft den meget, meget
længe. Og selvom jeg prøver, selvom jeg dristede mig til
rent faktisk at prøve, ville du ikke forstå det. Ikke
fordi du er uintilligent. Simpelthen bare fordi det er en
pige ting, en kvinde ting, der brænder i mig, og føles som
om, det ikke kan gå stærkt nok. Jeg vil så gerne. Men gør
jeg det først, er der ingen vej tilbage. Det kan rive alt
i stykker, og sætte det forkert sammen. Men det føles så
rigtigt når jeg tænker på det.
Jeg har egentligt ikke rigtig nogen grund til at skrive
dagbog. Jeg har haft perioder, hvor jeg kunne få meget
mere gavn af det. F.eks. for bare en uge siden. Eller i
mange perioder, hvor jeg har været kørt helt ned. Jeg
prøver egentligt at ignorerer de ækle stemmer der sidder i
mig, om at alting er noget forbandet pis, og jeg skal
tænde af og skride fra det hele. Prøver at lade være med
at hakke på ham hele tiden, og ignorere små, åndsvage ord,
der ikke bør såre, og ikke er ment til det. Jeg gør alt,
hvad jeg kan, for ikke at være en pestilens. Prøver at
ignorere, hvor forkert jeg er, af krop og sind. Men hey,
jeg har tabt mig to kg. i år. På en måned, så er det ikke
fair nok, når man ikke bevæger sig - overhovedet?
Tror alt er blevet sagt, som skal siges for i dag. I
morgen er der forhåbenligt mere at skrive om.

- Michelle M. Rasmussen


Ad:1