Merete

New Zealand eller Ud og hjem igen
2002-10-25 08:36:44 (UTC)

Abel Tasman

Helene og jeg er tilbage i Wellington.
Det er fredag aften og det betyder pool.

Abel Tasman-turen gik rigtig fint. Vejret var perfekt alle
fire dage. Masser af sol og blaa himmel. Tracket var ganske
anderledes end Milford. For det foerste var der stort set
ingen vandfald, hvilket sparede os for en masse
fotografier. Desuden strakte ruten sig langs havet,
hvilket betoed at vi tit gik paa stranden, men ogsaa at vi
skulle tage hensyn til tidevandet. Var noedt til at staa op kl. 6.30
en morgen for ikke at drukne:-)
Vi havde som sagt masser af mad med denne gang. Sidst overlevede vi
kun med noed og naeppe fordi vi havde et glas Nutella med. Saadan
foeltes det i hvert fald, saa saadan et havde vi naturligvis ogsaa
med denne gang.
Det minder mig om noget pudsigt: Jeg er inden for det sidste stykke
tid stoedt paa mennesker, der er kommet med de mest maerkelige og
ikke mindst ubegribelige udtalelser. Moedte bla. en pige som syntes
at Nutella smagte for meget af noedder. Det er da noget af det bedste
ved Nutella. En anden pige sagde til os, at hun ikke saa godt kunne
lide New Zealand, der var ligesom for meget natur. Og jeg kender
desuden en hjemme i DK, som aldrig gaar paa stranden, fordi han ikke
kan lide at faa sand imellem taeerne.
What's wrong with people? Alle kan da lide Nutella, New Zealands
natur er noget af det smukkeste som man slet ikke kan faa nok af, og
findes der nogen dejligere fornemmelse end sand imellem taeerne?

Naa, men tilbage til Abel Tasman. Vi sov i tre forskellige hytter,
som alle havde lige frygtelige sovefaciliteter: Stenhaarde madrasser
uden puder, 7 oeverst og 7 nederst paa to lige raekker.
Vi var tit noedt til at vente paa lavvande for at komme videre, men
denne gang havde vi heldigvis medbragt boeger og HubbaBubba-
tyggegummi. Helene er stadigvaek opslugt af Ringenes Herre. Frygter
for hendes mentale tilstand naar hun faar laest den faerdig. Hvad
skal hun saa tage sig til? Vaere sammen med mig? Nej, det kan slet
ikke maale sig med det mestervaerk.
Fandt et virkelig smukt sneglehus paa en af strandene. Et af de der
rigtig store snoede, og det var helt intakt. Frydede mig og
forestillede mig hvordan jeg skulle vise det frem naar jeg kom hjem.
Det havde bare en fejl: Det lugtede af raadden fisk og det der var
vaerre. Ved ikke hvad det skyldtes, men jeg skal hilse og sige, at
det ikke blev bedre af at have ligget i en tillukket plastikpose.
Smed den ud lige saa snart vi kom tilbage til Marahau.

Vi (eller rettere jeg) kunne ikke undgaa at tage lidt skade, mens vi
var afsted. Fik en vabel paa lilletaaen den tredje dag. Tror at det
skyldtes mine skaeve taeer. Nogle gange gaar jeg mere paa
taaspidserne end paa taafladerne:-) Det er en forbandelse man bliver
foedt med, naar man hedder Soerensen til efternavn.
Smerten i taaen gjorde det ogsaa en hel del svaerere at krydse de
steder, hvor der var lavvande. Skulle gaa henover mudder, skarpe
muslinger og sten med min oppakning paa ryggen. Lavede et temmelig
hoejt ekko, da en muslingeskal borede sig op i min hael.

En sidste ting: Nu ved jeg hvordan skilpadder og insekter har det,
naar de ligger paa ryggen og ikke kan komme op igen. Proevede noget
lignende paa turen med min backpack. Helene og jeg var begge
oedelagte af grin, hvilket bare gjorde det endnu vaerre...




Ad: